Mange lærere kæmper med at få den digitale fjernundervisning til at fungere optimalt under coronakrisen. I denne artikel giver en professor i læring og digitale medier fra KU fem råd til, hvordan man kan sikre en god online-undervisning. Det oplyses i en pressemeddelse fra Københavns Universitet.

Foto: Getty Images

Coronakrisen er over os, og selvom de mindste børn nu er sendt i daginstitutioner og skole, er mange ældre elever og studerende på landets folkeskoler, gymnasier og universiteter stadig tvunget til at deltage i undervisning over nettet. Men den digitale undervisning er langt fra let at bedrive på en ordentlig måde, mener Helle Mathiasen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i læring og digitale medier. “Det er klart, at der er tale om et lærings-eksperiment i disse coronatider. Mange lærere har aldrig prøvet at undervise over nettet. De kører så at sige i racerbil, mens vejen bliver asfalteret. Det kan have konsekvenser for elevers og studerendes læringsudbytte,” siger hun.

Helle Mathiasen har forsket i læring i 30 år og giver her sine fem bedste råd til lærere, der netop nu underviser elever via nettet.

1) Vær helt vildt struktureret.
Når man bruger digitale undervisningsplatforme som Zoom eller Teams, er det essentielt, at elever og studerende forstår, hvad de deltager i, hvornår de skal gøre hvad – og hvorfor. Derfor er det ekstra vigtigt, at de oplever en klar rammesætning og struktur i undervisningen, forklarer Helle Mathiasen: “Man bør som udgangspunkt køre en stram tidsplan for den enkelte lektion. Kl. 09.00 er der for eksempel en forklaring af dagens læringsmål, hvor eleverne har mulighed for at stille spørgsmål. Kl. 09:15 er der præsentation af en opgave, kl. 09:25 går eleverne i digitale grupperum og arbejder sammen og kl. 10:00 er der opsamling i plenum osv.,” foreslår hun.

2) Afstem forventningerne.
For at kunne lave en succesfuld online-undervisning, er det også vigtigt, at alle er med på betingelserne og accepterer præmissen om at blive undervist på nye måder over nettet. Det er afgørende, at elever og studerende føler, at de har en stemme og bliver inkluderet. Det handler om gensidig forventningsafstemning, og den opnår man bedst, hvis man forklarer formålet med undervisningen, påpeger Helle Mathiasen. “Når eleverne forstår, hvad pointen med undervisningen er, kan de ofte lettere finde mening i at bruge tid og energi på opgaverne,” siger hun.

3) Tjek ind.
Når nu eleverne i disse coronatider må undvære et ‘hej-kram’ fra deres kammerater, er det ifølge Helle Mathiasen helt centralt, at man starter undervisningen med, at alle får lov at sige hej: “Det behøver ikke tage mere end 10 sek. pr. ‘hej’, og der skal være afsat tid til det i planen for dagen. Men det har stor betydning for fællesskabet og for motivationen, når alle så vidt muligt føler sig set og hørt, og dermed bedre kan føle, at de er med i fællesskabet,” siger hun.

Derudover er det bedst, hvis man har sit web-cam tændt, så man kan se de andre på video eller som minimum har billede på, så man forstærker følelsen af et fællesskab.

4) Variér undervisningen.
Nøglen til at holde elever og studerende til ilden over flere timers online-undervisning er afveksling, mener KU-professoren. Lange monologiske forelæsninger er eksempelvis et ‘no go’: “Forelæsninger, hvor underviseren bare snakker, bør generelt begrænses til maks. 15 minutter – eleverne kan ikke holde koncentrationen længere. Variér undervisningen med gruppearbejde, hvor eleverne deles op og diskuterer en opgave i et andet onlineforum. Inkludér også gerne opgaver, hvor de skal arbejde individuelt i for eksempel 20 minutter og lav så en fælles opsamling i plenum,” foreslår hun.

5) Drop quizzer uden opfølgning og involvér eleverne.
Som sin sidste pointe vil Helle Mathiasen gerne sætte fokus på, hvor vigtigt det er at involvere elever og studerende og huske at følge op på opgaver. I den forbindelse sætter hun spørgsmålstegn ved læringsudbyttet af de meget anvendte digitale quizzer som Kahoot og Clickers, hvor elever kan svare på spørgsmål til stoffet lavet af underviseren. “Når man bruger quizzer i undervisningen, er det vigtigt, at elever og studerende får mulighed for at diskutere deres bud på svar – enten i grupper eller i plenum med underviseren. Uden diskussionen er der ikke et noget rationale for elevernes svar, og uden opfølgning risikerer vi, at forståelsen for, hvorfor et svar var rigtigt eller forkert, smutter fuldstændigt. Læring og kommunikation er tæt bundet sammen” siger hun.

Generelt er Helle Mathiasen “meget imponeret over”, hvor mange undervisere, der har kastet sig ud i online-undervisning uden egentlig at have erfaring med det på forhånd. Hun håber, at vi efter coronakrisen, alle er blevet mindet om vigtigheden af at udvikle undervisningskompetencer inden for digitale læringsmiljøer og dermed kunne vurdere og begrunde digitale teknologiers muligheder og begrænsninger.

FAKTA.
Om Helle Mathiasen.
Helle Mathiasen er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Hun har primært forsket i brugen af digitale teknologier inden for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser gennem de seneste 30 år. Helle Mathiasen har netop udgivet et opinion paper om digital læring for universitetsstuderende i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.

Derfor er det svært at undervise over nettet.
Ifølge Helle Mathiasen er det grundlæggende en stor udfordring at undervise over nettet, fordi “mulighederne for at kommunikere og lære bare er større i et fysisk møde, hvor du kan vise gestik, kropssprog, ansigtstræk, øjenkontakt osv. Det betyder, at hverken elever, studerende eller lærere har de samme muligheder for at tolke og forstå, hvad hinanden siger og dermed deltage i undervisningens aktiviteter. Derfor skal der som udgangspunkt tænkes i nye strukturer, når et fysisk baseret kursus skal transformeres til et online kursus,” siger Helle Mathiasen.