Børne- og Ungdomsudvalget har bevilget knap en mio. kr. til en analyse af, hvordan skolernes kapacitet kan bruges bedre.

København vokser hvert år med ca. 10.000 nye borgere, de 1.000 af dem er børn, og det øger presset på skolernes kapacitet. Det er dyrt at bygge nye skoler og svært at finde ledige byggegrunde. Kommunerne er samtidig underlagt et fast økonomisk greb fra staten med både et serviceloft og et anlægsloft. Det betyder, at Københavns Kommune reelt ikke kan bruge flere penge på driften af skoler, selv om der nu er flere børn. Så i dag er der altså færre penge til rådighed pr. elev end tidligere. Hvis kommunen brugte flere penge på børneområdet, ville pengene gå fra andre borgere som f.eks. ældre og socialt udsatte.

Der er derfor behov for en analyse af, hvordan skolernes kapacitet kan bruges bedre. I nogle klasser står over halvdelen af stolene tomme.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger: “Det er helt skævt at bygge nye skoler, når vi kan se, at der i en del klasser er mange tomme stole. Derfor har vi nu afsat penge til en grundig analyse af, hvordan vi kan udnytte den eksisterende kapacitet i skolerne bedre. Vi har ikke råd til at lade stole stå tomme, når vi samtidig er pålagt økonomiske effektiviseringer.”

En klasse i en københavnsk folkeskole har plads til 28 elever, men nogle klasser har i dag kun 15 elever. Jesper Christensen understreger, at selv med en bedre udnyttelse af kapaciteten skal der fortsat bygges nye skoler i København.

Gorm Gunnarsen, Enhedslisten, siger: “Det er helt afgørende for os at vi ikke sætter elevernes trivsel i baggrunden, når vi går i gang med at finde modeller for, hvordan vi kan udnytte skolernes kapacitet bedre.”

Klaus Mygind, SF, siger: “SF ser frem til analysens resultater. SF har ingen intention om, at vi skal have 28 elever i klasserne i gennemsnit. Vi ser klasser på 24 som en god størrelse, men vi skal bruge vores kapacitet bedst muligt og sikre et godt arbejdsmiljø.”

Jens Kristian Lütken, Venstre, siger: “For Venstre er det et stort ønske at få mere kvalitet for pengene i den københavnske folkeskole. København ligger i den dyre ende uden at faglighed og trivsel følger med. Det bliver der nu gjort noget ved i forbindelse med et ambitiøst ønske om at ændre den måde, vi organiserer folkeskolen på i hovedstaden.”

Anna Hede, Dansk Folkeparti, siger: “Det er sund fornuft at udnytte den eksisterende kapacitet i vores skoler bedst muligt. Derfor støtter vi forslaget om at få udarbejdet en analyse af, hvordan vi kan undgå alt for mange tomme stole i klasseværelserne. Så vi kan træffe de politiske valg på et ordenligt vidensgrundlag.”

Solidt fundament for politiske drøftelser.
Analysen skal give medlemmerne af Børne- og Ungdomsudvalget et solidt fagligt grundlag for drøftelser om en eventuel ny skolestruktur i København. Politikerne tager med udgangspunkt i analysen hul på diskusisionen på udvalgets budgetseminar midt i august i år.

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen siger: “Det er helt afgørende for mig, at vi kan få en bedre udnyttelse af skolernes kapacitet. Derfor har vi nu afsat penge til en grundig analyse af området, så vi har et kvalificeret grundlag at diskutere ud fra, hvor forhold som faglig kvalitet, attraktive skoler og elevtrivsel også indgår, når vi skal i gang med de politiske drøftelser om, hvordan vi anvender kapaciteten på skoleområdet bedst muligt.”

Fakta.
En klasse i en københavnsk folkeskole har plads til 28 elever.
Hver femte (21, 7 pct.) af kommunens 8. klasser har kun 18 eller færre elever i klassen.
Skolerne vil få en langt mere stabil økonomi, hvis antallet af tomme pladser i klasserne kan begrænses.

Få yderligere information, læs mere her.

Del på sociale medier