Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal inddrages i fremtidens boligbyggeri. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelse dags dato.
Fremtidens boligbyggeri i København skal ikke kun ske på tomme byggegrunde i nye bydele. Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal også inddrages. Det lægger kommunen op til med retningslinjer for etablering af tagboliger.
Der er stort behov for at skaffe flere boliger i byen til de mange mennesker, som gerne vil bo i København. Ud over at udvikle nye byområder med plads til tusindvis af nye boliger, arbejder kommunen også med, hvordan der kan skabes plads til flere boliger i de eksisterende kvarterer. En af mulighederne er at udnytte loftsarealerne på ældre ejendomme til at bygge nye tagboliger. Der skal dog samtidig tages hensyn til Københavns historiske og arkitektonisk værdifulde bygninger, og desuden har taget på enhver ejendom i sagens natur en byggeteknisk vigtig funktion. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen efter ønske fra det politiske udvalg udarbejdet et sæt retningslinjer for tagboliger, som fremover vil danne grundlag for forvaltningens myndighedsbehandling af ansøgninger om at bygge tagboliger.
Retningslinjerne for tagboliger består af fire overordnede kapitler, der beskriver anbefalingerne til arkitektoniske hensyn samt retningslinjer for dagslys, friarealer og opholdsarealer samt for parkering.
Formålet med retningslinjer er i høj grad også at sikre, at der bliver taget hensyn til de eksisterende boliger – særligt de lejligheder, der ligger overfor, og hvor nye tagboliger måske medfører en ekstra højde på taget, hvilket kan komme til at skygge for dagslys til genboerne. Retningslinjerne skal således skabe muligheder for tagboliger, uden at man forringer de eksisterende boliger i form af fx mindre plads eller mindre lys.
Retningslinjerne indeholder således også en kortfattet tjekliste, så ansøgerne hurtigt kan få overblik over, hvilke forhold de skal undersøge, inden de sender en ansøgning af sted til byggesagsbehandlingen. I forbindelsen med udarbejdelsen har forvaltningen inddraget en lang række eksterne parter. Dialogprocessen er blevet brugt til at teste, om de nye retningslinjer er anvendelige for byggeriet – dvs. at de giver mening i praksis, når arkitekter, tagboligfirmaer mv. går i gang med nye projekter.
