Over 13700 flere overvægtige københavnere på syv år: Nu eksploderer køen til diætisterne.

Et hastigt stigende antal overvægtige københavnere har fået køen hos diætisterne til at vokse med rekordfart. Især lange ferier er et wake-up-call for mange, siger ekspert i spisningens psykologi.

DiætistHuset er Danmarks største og førende diætistklinik med 36 klinikker fordelt over hele landet. Klinikhusets diætister tilbyder kostvejledning i øjenhøjde, som tager udgangspunkt i kundens liv og behov.

Fedmebølgen skvulper tungt ind over Hovedstaden. Fra 2010 til 2017 steg andelen af overvægtige københavnere med 2,6 procent, hvad der svarer til mindst 13733 personer. På landsplan viser det samlede tal, at omkring 2,5 millioner voksne danskere i dag kan finde sig selv i Sundhedsstyrelsens kategori for moderat eller svært overvægtige.

Udviklingen har skabt travlhed hos Danmarks største diætistklinik, Diætisthuset, der melder om rekordlange køer på samtlige 36 klinikker landet over. Sommerferien har givet tid til refleksion, og folk søger hjælp som aldrig før.

– Ferieperioderne er der, hvor mange får tid til at reflektere på dem selv og deres mål. Hvis man har gået og tænkt på vægttab i et stykke tid, er det garanteret først i ferien, at mange travle mennesker finder overskuddet til at gå i gang med det, siger klinisk diætist ved DiætistHuset i København K Josefine Christensen.

Forskning viser, at fire ud af fem almindelige slankekure slår fejl. Det skyldes ifølge Josefine Christensen netop, at en almindelig slankekur ikke er designet til at modstå hverdagen.

Den bedste kur starter i hovedet.
Ferie kan være et godt afsæt til at ændre sine dårlige vaner, fordi man kommer ud af hverdagens handlingsmønster og ser sin dagligdag lidt på afstand. Det pointerer psykolog og ph.d. Anette Schnieber, der forsker i spisningens psykologi ved Via University College.

Hun understreger, at de psykologiske aspekter af et varigt vægttab ikke skal undervurderes. En omlagt kost og rigelig motion er en god start, men hvis ikke man har hovedet med i processen, risikerer man, at de tabte kilo hurtigt tages på igen.

– Vores hverdag består af utroligt mange handlinger, vi udfører med automatpiloten slået til, så en vaneændring kræver en periode med opmærksomhed på, hvad du gør. Desværre kan den del af hjernen, som du bruger til at være opmærksom og komme fra motivation til handling, blive træt, hvis du iværksætter for mange og for store vaneændringer ad gangen – så kan du for eksempel opdage, at du rækker ud efter chokoladen, men du når ikke at stoppe armen, før det er for sent. Derfor er det vigtigt at identificere få, men centrale råd, der virker for netop dig og din hverdag. Den bedste kur er altid den, man kan holde på langt sigt, understreger Anette Schnieber.

Hvis viden var nok, var alle sunde.
For at kunne hjælpe så mange som muligt med at tabe sig, har Diætisthuset udviklet et online vægttabsprogram, Vanesund, som arbejder konkret med klienternes hverdagsvaner, fortæller Josefine Christensen.

– Det er sjældent bedst for den enkelte at gå ud fra nogle tilsyneladende helt almengyldige og universelle kostråd, som om de var hugget i sten. Tværtimod. Vi har alle hver vores spisevaner, som er roden til vores over- eller undervægt. Og det hjælper at have et ekstra par øjne til at vurdere, hvordan man bedst får oparbejdet nogle nye og sundere vaner, siger hun.

Se mere her: www.diætisthuset.dk

Del på sociale medier