Vesterbro RAW inviterer lørdag d. 7. december for 4. gang til marked og præsenterer alt det skæve, rå, weird og RAWsomme kunst, kunsthåndværk og delikatesser, du ikke ser andre steder.

42 kunsthåndværkere vil præsentere absolut unikke gavemuligheder.
Du kan bl.a møde spooky dukkehusdukker, rå piercingsmykker, håndskårne træskeletter, lamper af gamle Nilfiskstøvsugere, bionedbrydeligt glitter, sodavand af skvalderkål og ørestikker af indfarvede fiskeknogler.

Foto: V. RAW 2018. Dag Stinus

Deltagende kunstner Eva Hansen siger: “RAW er utvivlsomt det mest spændende kunst- og kunsthåndværkermarked, jeg nogensinde har oplevet. Netop fordi det ikke er mainstream; boderne præsenterer virkelig noget, man ikke ser andre steder.”

Baren i Råhuset sælger bl.a Annettes hjemmelavet glögg. Besøg deres på Facebook og få mere at vide.

DATO // 7. december kl 11-17.
STED // Råhuset og Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads ved Halmtorvet, København.
TID // 11.00 – 17.00.
Gratis adgang.

Del på sociale medier