Med dybe rødder i dansk sangtradition og som protestsanger leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles. Vær med til til denne støttekoncert til fordel for socialt udsatte, når Mariakirken åbner dørene op den 6 februar 2020.

Der står: Til denne støttekoncert til fordel for socialt udsatte kan du opleve Benny Holst, der som turnerende sanger, sangskriver og guitarist i en menneskealder har været en af venstrefløjens mest kendte og velkendte stemmer, ikke mindst i 1970’erne. Han har spillet med musikere som Povl Dissing, Trille, Nils Tuxen, Ole Fick, Anders Koppel og Hugo Rasmussen.

Benny Holst Trio Benny Holst har de seneste år udgivet to meget succesfulde og anmelderroste albums: ”Himlen må vente” og ”Sepiadage”, som han modtog en pris for som Årets Sangskriver ved DMA Folk 2009. Med sig live har han Martin Andersen på elektrisk violin og Jacob Rathje på guitar.

Billetter koster 175 kr. og overskuddet går til socialt udsatte mennesker på Vesterbro. Billetter købes på Ticketmaster.dk her. Du kan også følge med på Mariakirkens Facebookside her og få opdateringer om deres mange forskellige arrangementer.

 

Del på sociale medier