En ny rapport fra Nordisk Ministerråd rangerer alle 66 regioner i de nordiske lande på en række statistiske parametre omkring demografi, arbejdsmarked og økonomi. København og Region Hovedstaden indtager andenpladsen i dette års Regional Potential Index, efter Oslo men lige foran Stockholm. Rapporten afslører store forskelle på tværs af de danske regioner.

De fem nordiske hovedstæder topper listen over Nordens mest dynamiske regioner. Oslo er på førstepladsen i dette års Regional Potential Index, som er udviklet af Nordisk Ministerråds forskningscenter Nordregio, efterfulgt af Region Hovedstaden, Stockholm, Reykjavik og Helsinki. Indekset er en del af rapporten State of the Nordic Region 2020, som udkommer i dag.

Hovedstaden sikrer sig andenpladsen med 650 ud af 900 mulige point, primært på

Nordiske regioner, foto: Nordisk Ministerråd

grund af en solid økonomisk præstation. Mens produktiviteten pr. indbygger er nogenlunde den samme som i Stockholm fører København an i hele Norden, når det gælder investering i forskning og udvikling. Det giver en fordel over Sveriges hovedstad, til trods for at Stockholm præsterer bedre på en række demografiske indikatorer, som f.eks. nettotilflytning og kønsbalancen i befolkningen.

Med hensyn til arbejdsmarkedet klarer København og resten af Region Hovedstaden sig samlet set bedre end Stockholm og næsten lige så godt som Oslo, især takket være regionens lave ungdomsledighed. Af de tre skandinaviske hovedstæder har Stockholm den højeste beskæftigelsesprocent, mens Oslo har flest indbyggere med en videregående uddannelse.

Oslo er nordisk topscorer på både økonomi og demografi, mens situationen på arbejdsmarkedet er den tredjebedste i Norden, kun overgået af Færøerne og Reykjavik. Norges hovedstad er i front, når det kommer til produktivitet, uddannelsesniveau og andelen af befolkningen, som bor i byområder. Oslo har desuden den laveste forsørgerbyrde, dvs. andelen af børn og ældre sammenholdt med den erhvervsaktive del af befolkningen.

Store forskelle mellem de danske regioner.
Mens Region Hovedstaden blander sig i toppen er Midtjylland på en 15. plads ud af de 66 nordiske regioner, Syddanmark er på en 27. plads og Nordjylland på en 36. plads i årets indeks. Som nummer 47 er Sjælland den lavest placerede danske region.

Hvis man kun ser på de 28 mellemstore regioner i Norden indtager Midtjylland femtepladsen og Syddanmark er nummer elleve. Begge regioner har en relativt høj produktivitet og lav ledighed blandt unge sammenlignet med de øvrige regioner i denne kategori. Ifølge rapporten er produktiviteten generelt lavest i de mellemstore regioner. Yderligere har regionerne i denne kategori den laveste beskæftigelsesprocent og den højeste arbejdsløshed blandt unge mennesker.

Landdistrikterne er udfordret på økonomien.
Blandt landdistrikterne placerer Nordjylland sig i midterfeltet af de 32 regioner i kategorien, mens Sjælland havner på en tyvendeplads, lige foran Grønland.

Som det er tilfældet i mange af de nordiske landdistrikter ligger forklaringen primært i økonomien. Især Sjælland er udfordret på produktivitet, mens begge regioners relativt lave ungdomsledighed og kønsbalancen i befolkningen trækker op. Rapporten fremhæver, at de nordiske landdistrikter generelt har en relativt høj beskæftigelsesrate, sammenlignet med de urbane og mellemstore regioner, samt den laveste ledighed blandt unge. En af succeshistorierne er den positive udvikling af beskæftigelsen i bioøkonomien, som er vokset med 5-15% i flere områder.

State of the Nordic Region 2020.
State of the Nordic Region er en unik samling af sammenlignelige data og kort over demografi, arbejdsmarked og økonomi. Rapporten indeholder blandt meget andet en analyse af energiløsninger mod et mere CO2-neutralt Norden. State of the Nordic Region udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og udarbejdes af Nordregio – et internationalt forskningscenter for regional udvikling og planlægning etableret af Nordisk Ministerråd.

Læs mere på: www.norden.org/nordicregion2020. 

Del på sociale medier