Er du nysgerrig, vild med viden om alt fra havfruer til livet i rummet eller elsker du bare en god quiz? Så kom og lær noget nyt, når Kulturanstalten og Vi elsker bøger sammen med Maria Jarjis stiller spørgsmålet: WTF er det?

Der står: Vi kender Maria Jarjis fra sin fede og informationsrige Youtubekanal ”WTF er det?” som i øjenhøjde og både med indlevelse og nysgerrighed undersøger alt mellem himmel og jord og med bogen “WTF er det? – Lad os undersøge det sammen” sprang hun ud som forfatter med et ønske om at gøre det let og sjovt at lære nye ting om den verden, vi lever i.

Bogen undersøger alt fra videnskabelige emner, mystiske fænomener til gruopvækkende gys. Findes der liv i rummet, har planter følelser og findes der egentlig hekse? Alt det og meget mere kan du få svar på i WTF er det?

Hos os kan du høre Maria fortælle og formidle live og vinde en fed præmie. Arrangementet er gratis og man skal bare dukke op, men kom i god tid, da der er begrænsede pladser. Arrangementet er en del af den årlige bydækkende børnelitteraturfestival Vi elsker bøger.

Læs mere her.