P-vagter på cykler og nye tidsbegrænsede p-zoner førte i 2019 til flere parkeringsafgifter end året før. Til gengæld blev der samlet set udstedt færre afgifter på de 10 mest belastede veje.

Den årlige opgørelse over p-afgifter i Københavns Kommune viser, at der i 2019 blev pålagt i alt 332.713 parkeringsafgifter. Det er en stigning på knap 25.000 i forhold til året før. Stignin-gen skyldes dels, at parkeringskontrollen er blevet mere effektiv, fordi p-vagterne har udskiftet bilerne med elcykler.

På cyklerne kommer p-vagterne nemmere (og mere miljøvenligt) rundt i byen, og de bruger mindre tid på transport i forhold til den tid, de bruger på parkeringskon-trol. Dels er der oprettet tre nye tidsbegrænsede parkeringszoner, som sammen med Køben-havns generelle vokseværk har udvidet mængden af p-pladser, hvor der er p-kontrol.

Ser man på årsagerne, er langt de fleste afgifter pålagt pga. manglende betaling. Den type forseelse udgør næsten en tredjedel (105.347) af alle afgifterne. Årsopgørelsen viser desu-den en lille stigning i antallet af afgifter, som er blevet pålagt, fordi bilisten har parkeret for tæt på et vejkryds eller parkeret på fortov eller cykelsti. Når flere har fået en afgift for den forseelse, kan det hænge sammen med, at p-vagterne i dag færdes på cykler. Så kan de hurtigt stå af, når de kommer forbi og ser en bil, der er parkeret ulovligt og til fare for andre trafikanter. Den største stigning i typen af forseelser er dog de tilfælde, hvor bilister ikke har overholdt tidsbe-grænsningen. Den stigning kan henføres til, at der er oprettet nye tidsbegrænsede p-zoner, hvor man før kunne parkere, så længe man ville.

Ingen udskiftning i top ti.
Ud over at se på antallet af afgifter, holder Center for Parkering løbende øje med, hvordan af-gifterne fordeler sig på de enkelte veje i København. Formålet er at vurdere, om der er nogle særlige forhold det enkelte sted, som man måske kan gøre noget ved for at få reduceret mængden af p-afgifter.

Der er i 2019 ikke kommet nye veje til top ti-listen over de veje, hvor der udstedes flest afgifter. Listen består af præcis de samme veje som i 2018, men nogle af vejene har dog skiftet pladser på listen. Listen toppes af Juliane Maries Vej, om end der er pålagt færre afgifter på vejen end i 2018. Det hænger sammen med placeringen tæt ved Rigshospitalet, hvilket også er årsag til, at Blegdamsvej og Frederik V’s Vej ligger i top ti.

”Det er et område med nogle helt særlige forhold, hvor der er stor trafikafvikling i løbet af da-gen, og hvor folk har stort behov for korttidsparkering. Vi har derfor også et vedvarende fokus på p-kontrol i området, så det bliver nemmere at finde en plads, når man har et ærinde på hospitalet. Vi er desuden på vej med ekstra skiltning, så reglerne om tidsbegrænset parkering i området bliver tydeliggjort,” siger enhedschef Jesper Borch fra Center for Parkering.

Antallet af afgifter på de tre veje er dog faldet i forhold til 2018, og det samme gælder også de fleste andre veje på top ti-listen. De foregående år har afgifter på top ti-vejene udgjort over 10 procent af det samlede antal afgifter, men i 2019 er der samlet set udstedt færre afgifter på de ti veje, så antallet nu udgør 8,5 procent. I Bådsmandsstræde, som toppede listen i 2018, har der således også været et stort fald i 2019. Det viser, at bilisterne i dag i højere grad overholder de regler, der er indført for at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed i området. Samme udvikling ses på Flæsketorvet, som lå nummer to i 2018, men som i 2019 er rykket ned på sid-stepladsen i top ti.

”Det er en positiv udvikling, som bunder i, at vi sidste år indførte nye og mere gennemskue-lige parkeringsregler for Den Hvide Kødby. Det har fået den tilsigtede effekt i 2019. Når Flæ-sketorvet så fortsat er at finde på top ti-listen, er det fordi, området både bliver benyttet til er-hvervs- og kundeparkering i dagtimerne og til beboerparkering for vesterbroerne i aftenti-merne og weekenden. Så det er bare et af de steder i byen, hvor der er stort pres på pladserne døgnet rundt,” siger Jesper Borch.

Nye initiativer på parkeringsområdet.
Tidligere år har store forandringer som digitalisering af p-kontrol og p-betaling samt udvidel-sen af betalingsområdet med den gule zone fyldt rigtig meget på parkeringsområdet. De se-neste par år har dog i højere grad handlet om at justere p-ordningerne de steder, hvor de har været svære at forstå – som fx i Den Hvide Kødby. De største forandringer på parkeringsområ-det i 2020 bliver de nye særordninger, som er blevet politisk besluttet i 2019, og som Center for Parkering allerede er i gang med at implementere.

Det gælder fx oprettelsen af 500 erhvervsparkeringspladser, som er reserveret til biler med gule nummerplader. De første ca. 170 pladser blev oprettet før jul, mens de resterende plad-ser etableres i løbet af 2020. Hensigten er at gøre det nemmere for folk med et erhvervsmæs-sigt ærinde at finde en ledig parkeringsplads i de områder, hvor der er størst pres på plad-serne.

Herudover har kommunen sat sig for at forbedre forholdene for elbiler for på den måde at bi-drage til den grønne omstilling af københavnernes køretøjer. Derfor er det pr. 1. januar blevet gratis for elbiler, brintbiler og elmotorcykler at parkere i gadeplan. Desuden er der iværksat en forsøgsordning med tidsbegrænset parkering på 24 udvalgte elbilpladser med ladestander, hvilket skal skabe større rotation på pladserne, så det bliver nemmere for el-bilister at få strøm på deres bil.

Endelig har Center for Parkering indført forbud mod standsning og parkering i rabatten i Øre-stad, hvor man lokalt har oplevet store udfordringer i forhold til fremkommelighed og trafik-sikkerhed, fordi mange bilister har parkeret i rabatten. Ifølge Jesper Borch har de nye forbud allerede haft en god effekt: ”Vi kan se en tydelig reduktion i antallet af biler, der parkerer i rabatten på de berørte stræk-ninger. Det er godt for de grønne arealer, som ikke har godt af at blive parkeret på, og det bi-drager til at sikre bedre oversigtsforhold og løfte trafiksikkerheden for de bløde trafikanter,” siger Jesper Borch.

Parkeringsøkonomi.
De af landets kommuner, som tager betaling for parkering, har siden 1. januar 2019 skullet af-levere 70 % af de samlede indtægter fra betalingsparkering til staten i form af modregning i bloktilskuddet. I en overgangsperiode kan investeringer i parkeringsanlæg, der er ibrugtaget inden 1. maj 2018 fratrækkes indtægterne. I København er der i hele 2019 blevet betalt for par-kering 12,5 mio. gange, og kommunen har modtaget i alt 470 mio. kr. i betaling via p-automa-ter, mobilapps og licenser. Afregningen til staten ventes at udgøre 291 mio. kr.

Herudover kommer indtægterne fra p-afgifter. I 2018 beløb bruttoindtægten fra p-afgifter sig til knap 160 mio. kr. I 2019, hvor der er udstedt cirka 25.000 flere afgifter, lander den samlede bruttoindtægt på 170 mio. kr., hvoraf 58 mio. kr. afregnes til Rigspolitiet og 34 mio. kr. afreg-nes til Staten.

Det resterende beløb fra indtægter fra betalingsparkering og p-afgifter bliver sendt videre til den fælles kommunekasse.

Del på sociale medier