I Region Hovedstaden har de en beredskabsplan, der træder i kraft, når der er hændelser, som den de har nu. Det skriver de i en pressemeddelse.

“Vi har på de infektionsmedicinske afdelinger og i Akutberedskabet været i gang nogle uger, og jeg vil gerne rose vores ansatte for deres rolige og professionelle håndtering. Vi er jo forberedt på den her slags hændelser i sundhedsvæsenet, og vi har en beredskabsplan, der minutiøst beskriver, hvad vi skal i forskellige situationer, og hvordan vi samarbejder med de forskellige myndigheder,” siger sundhedsfaglig koncerndirektør Svend Hartling.

Region Hovedstaden er hele tiden i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut og er klar til at justere indsatsen afhængigt af, hvad der sker i den kommende tid.

Koncerndirektøren opfordrer til, at man husker de sædvanlige gode regler om hygiejne – og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

VIGTIGT: Mød ikke op i venteværelset!
Et af de vigtigste budskaber er, at hvis man har mistanke om at være smittet, så ring til egen læge (udenfor lægens åbningstid 1813).

Det er vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset og risikerer at smitte andre.

Læs pressemeddelsen her. 

Del på sociale medier