Har du modtaget en parkeringsafgift, fordi du fik indtastet forkert nummerplade, så kan den nu måske blive annulleret. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk / Dit Vesterbro

Højesteret afsagde dom den 18. juni i en sag, der handler om parkeringsafgifter. Der er tale om sager, hvor bilister har fået en parkeringsafgift, fordi de har tastet forkerte nummerpladeoplysninger ind på p-automaten, så p-vagten ikke har kunnet registrere en betaling for den parkerede bil.

Højesteret konkluderer, at afgifterne ikke kan fastholdes, når bilisterne efterfølgende har kunnet dokumentere, at de har betalt, men at der blot er sket en tastefejl. Højesteret uddyber, at der i de konkrete tilfælde ikke i det danske motorregister findes et motorkøretøj med det fejltastede registreringsnummer, og der derfor ikke var risiko for misbrug. Højesteret lægger derfor til grund, at der under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig hjemmel til at fastholde afgifterne.

Læs mere om Højesterets afgørelse

Københavns Kommune satte i februar 2019 alle klagesager af denne type i bero, mens Højesteret behandlede sagen. Så snart kommunen har haft lejlighed til at vurdere konsekvenserne af dommen, vil disse sager blive genoptaget.

Hvis du har klaget, bliver du kontaktet.
Hvis du har en sag, der er sat i bero, skal du ikke foretage dig noget. Du vil blive kontaktet direkte.

Hvis du ikke har klaget, kan du gøre det nu.
De har ikke mulighed for selv at identificere de parkeringsafgifter, som er omfattet af dommene fra Højesteret. Hvis du mener, at du har en modtaget en parkeringsafgift af denne type, der bør annulleres, kan du sende en klage via deres hjemmeside.

For at kunne tage stilling til, om der er grundlag for at annullere parkeringsafgiften, skal din klage indeholde
Kopi af kvittering fra p-automat eller mobilbetalingsudbyder eller
Kontoudskrift der beviser at der var betalt for parkeringen
– Oplysninger om dato og tidspunkt for betalingen
– Placeringen af p-automaten

Gå til login for at klage.

Hvis du ikke har mulighed for at klage via hjemmesiden, eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte dem på telefon 70 80 80 90 på hverdage mellem 9 og 15.
Når de har modtaget din klage, vil de undersøge, om parkeringsafgiften lever op til de krav, som fremgår af dommen fra Højesteret.

Læs videre her for flere informationer.

Del på sociale medier