Når udstillingen åbner, træder du ind i danskernes hverdag. I dagligstuen, soveværelset, køkkenet, baggården og festen. Her ser du nogle af de genstande, som vidner om begivenheder, der har formet os, rystet os og rykket os som nation de seneste 100 år.

“Historien bæres ikke kun af konger og regeringer. Helt almindelige mennesker er også med til at fortælle den og forme den. Det er vigtigt, at vi minder danskerne om, at DE er danmarkshistorien. De ting, som danskerne har fundet frem i skuffer, skabe, garager og lader, er kulturskatte, fordi de er vidnesbyrd om store begivenheder i danmarkshistorien, siger direktør Rane Willerslev.

Udstillingen var så godt som færdig og klar til at åbne, men så kom corona. Danmark lukkede ned, og hverdagen som vi kender den blev forandret. “Vi har alle på en eller anden måde være ramt af

Pressefoto: Nationalmuseet

Coronapandemien, så den skal selvfølgelig også bearbejdes på Nationalmuseet ligesom andre traumer, kampe og sejre, der ligger bag os. Det er vigtigt for os, at danskerne kan se sig selv i vores udstillinger. Derfor har vi også ting, der er vidnesbyrd om corona i Danmark,” siger vicedirektør Anni Mogensen.

I udstillingen kan du se en af de regnbuer, som stod i butiksvinduer i Vejle, en actionfigur af Søren Brostrøm og et skilt fra Djursland – “Så kør dog hjem”. Et opråb fra lokale til sommerhusgæsterne om at vende om med deres coronasmitte.

Det kan du opleve i udstillingen: Samtalekøkken, farmors dagligstue, skvulpende underlag, frække film…
I samtalekøkkenet kan du slå dig ned ved køkkenøen og få historien om danskernes fritid. Dengang vi fik weekend, og hvad vi fik tiden til at gå med, den dag ferieloven trådte i kraft i 1938. Du kan se Spies’ første feriekatalog med rejser til grisefest og sangria, og du kan hejse ballerne til Charlotte Bircows “Baller af stål”. Træningsvideoerne fra 1980’erne er fra en tid, hvor vi for alvor får sved på panden, for kroppen skal fintunes, som vi aldrig har set det før.

I soveværelset kan du lægge dig i vandsengen og få historier fra danskere, som oplevede de frie 70’ere på egen krop. Træk gardinet til side og se de frække film, som blev kioskbaskere i biograferne, da billedpornografien blev frigivet i 1969. Du får også en personlig historie fra en af de første, der blev smittet med HIV i Danmark i 1982, men som mirakuløst overlevede.

I baggården i udstillingen kan du se vidnesbyrd fra danskernes kampe. De politiske sager for miljøet og ligestilling og kampen mod besættelsesmagten og andre katastrofer, der har ramt os. Bl.a. fyrværkeriulykken i 2004 og et bombeangreb i 1985.

Se kulturgods fra de seneste 100 år
Se også banneret fra kvinderne som gik ned ad strøget og startede Rødstrømpebevægelsen i Danmark i 1970. Hjelmen fra den brandmand, som mistede livet, da en container eksploderede i Seest i 2004. Kaffesække-jakkesættet fra Jacob Haugaard, som vendte Folketinget på hovedet med sin gøglerdagsorden og valgløftet medvind på cykelstierne. Og ikke mindst jakken som Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, bar på valgnatten i 2011.

Kort sagt store og små begivenheder fra de seneste 100 år fortalt af danskerne selv med deres egne ting.

Læs mere om udstillingen “En skat til Danmark”, som blev skabt i samarbejde med TV2.

Debat, banko, rundvisning, frække film, fest og fællesspisning
I et omfattende aktivitetsprogram marinerer Nationalmuseet danskerne i alt det, vi har en mening om, det som vi er rundet af, det som vi frygter, og det som vi fornøjer os med.
Aktiviteterne offentliggøres på natmus.dk i slutningen af august.

TV 2 og Nationalmuseet ledte efter danskernes ting
I TV 2 programmerne “En skat til Danmark” kan man følge tilblivelsen af Nationalmuseets nye udstilling. Danskere mødte op på museet med en personlig ting og fortalte deres historie til museets eksperter – Mette Boritz, Mette Byriel-Thygesen og Peter Henningsen. I udsendelserne udvalgte museets ekspertpanel næsten 100 genstande, som er vidnesbyrd fra historiske begivenheder de seneste 100 år.

Udstillingen er åben for publikum fra 4. september til 31. december 2020.

Del på sociale medier