Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest – Verdenspremiere d.13. November 2020. Det oplyses i en pressemeddelelse Teatret ved Sorte Hest. 

WHY NOT THEATRE COMPANY præsenterer THE CHEYENNE ARE LEAVING af Tanja Mastilo.
En historie om kærlighed, krig og isolation Det er Why Not Theatre Company en fornøjelse at præsentere verdenspremieren på et nyt teaterstykke: The Cheyenne are Leaving, skrevet af den herboende danske-serbiske dramatiker Tanja Mastilo. Det er fjerde gang, Tanja Mastilo har skrevet til Why Not Theatre Company.

I dette intimt spændingsdrama, skildrer The Cheyenne are Leaving det ofte overset aspekt af flygtningenes historie: det ultimative offer ved at forlade sit hjem – og liv.

Foto: Aleksander S. Mastilo

Forestillingen skitser hjemmets fysiske og åndelige værdi, og med psykologisk snilde og subtil humor spørger ind til, hvor langt vi vil gå for at holde fast i verden, som vi kender den.

For Tanja Mastilo er emnet tæt inde på hendes liv. Hun blev født i Sarajevo, eks Jugoslavien, i 1981, og var tvunget til at flygte, og dermed blive fjernet fra sine forældre to gange i sit tidlige liv på grund af uroligheder og krig. I The Cheyenne are Leaving skildrer hun perspektiverne og udfordringer, hun mener ofte er overset, hver gang en ny tragedie rammer og mennesker bliver forvandlet fra personligheder til ansigtsløse statistikker i lejre. Hun ved fra egen erfaring, hvor smertefuldt det er at miste sit hjem, sit land og sit liv, som man kender det.

The Cheyenne are Leaving foregår i en fiktiv verden, hærget af krig og ødelæggelse.
Her er den menneskesky forfatter, Noel – på grund af krigen – blevet isoleret fra selve livet, da en gådefuld ung mand banker på døren. De har tilsyneladende intet til fælles, men sammen skal de prøve at finde deres plads i den grusomme verden, de lever i og tage en vigtig beslutning om overlevelse.

Why Not Theatre Company
Et af Danmarks førende engelsktalende teatre, Why Not Theatre Companys mission er at lave fængende teater, som er vedkommende, inspirerende og engagerende. Vi forsøger at introducere nye ansigter til den engelsktalende teaterscene i Danmark og i denne produktion er vi stolte af, at kunne præsentere den unge sydafrikanske skuespiller, Joe Young. Joe medvirkede i Fix n Foxy’s prisvidende forestilling ”Dark Noon” på Teater Republique i 2019.

På scenen: Nathan Meister (Noel) og Joe Young (Leon)
Instruktion: Nina Larissa Bassett
Lys/lyd og scenografi design: Peter Rasmussen
Musik komposition: Barry Wesil

Varighed: cirka 1 time og 30 minutter. Forestillingen spilles på letforståeligt engelsk.
THE CHEYENNE ARE LEAVING: Gæstespil på Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, Kbh.V.

Spilleperiode: d. 13. november – d. 5. december 2020, Man – Fre kl. 20; Lør kl. 17

Denne forestilling er støttet af: William Demant Fonden, Københavns Kommune Scenekunstudvalg, Danske Dramatikere, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Del på sociale medier