Kender du en ildsjæl, der gør en usædvanlig stor indsats for mennesker med handicap i København, og derfor fortjener Handicapprisen 2020? Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Handicaprådet i Københavns Kommune uddeler hvert år en pris i forbindelse med FN´s Internationale Handicapdag den 3. december. Sidste år gik den fornemme pris til Idrætsskolen for Udviklingshæmmede.

Hvis du kender den helt rigtige vinder til Handicapprisen 2020, så skriv allerede nu til Handicaprådet og fortæl, hvorfor din kandidat fortjener årets pris. Det kan både være en privatperson, en forening, en medarbejder, en institution eller en virksomhed. Det vigtigste er, at din kandidat har gjort en forskel for borgere med handicap i Københavns Kommune.

Fristen for indstilling til Handicapprisen 2020 er den 5. november 2020. På Handicaprådets hjemmeside kan du læse mere om Handicapprisen 2020 og se, hvordan du indstiller din vinder. Gå til Handicaprådets hjemmeside