Altanen er et populært tilflugtssted for folk i byen. Ikke mindst under covid-19, hvor tal fra Altan.dk viser, at interessen for at skabe et hyggeligt udeliv er steget betydeligt. I mellemtiden har et forslag om skærpede retningslinjer sat altandrømmen i fare for mange københavnere. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Altan.dk.

Forslaget, som nu er i en otte ugers høringsperiode, får stor kritik af initiativet Lys og Luft, som har oprettet en underskriftindsamling for at stoppe de skærpede altanregler.

Pressefoto: Altan.dk

Altaner er utrolig populære i disse år, hvor ansøgninger om at opføre altaner i ældre ejendomme er stærkt stigende. For mange københavnske borgere er drømmen om at blive altanejer dog i stor fare. Politikere fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet vil nemlig skærpe retningslinjerne for opførsel af nye altaner i København.

Den 8. oktober 2020 blev der i Borgerrepræsentationen stemt om de skærpede altanregler, som fra nu og frem til slutningen af november er i en otte ugers høringsperiode. I forslaget lyder det blandt andet, at du ikke kan få opført altan mod gaden, hvis du har mindre end otte meter til modstående bygning, din bygning er fra før 1856, eller din bygning er en SAVE 1-3, samt nogle bygninger i SAVE 4. Heller ikke selvom der i altanopførslen tages højde for en god helhedsvirkning og den eksisterende arkitektur.

DI Dansk Byggeri vurderer, at op mod 80 procent fremover vil få enten afslag eller en godkendelse på betingelse af, at altanen bliver markant mindre end planlagt. Teknik og Miljøforvaltningens egne tal siger, at ca. 150.000 lejligheder enten ikke vil kunne få altan mod gaden eller slet ikke – heller ikke mod gården. Dertil skal lægges, at andre restriktioner vil gøre det rigtig svært at få tilladelse til altaner, hvor de deciderede forbud ellers ikke gør sig gældende. Det svarer til at ca 75% af de 210.000 lejligheder, som ellers er oplagte til at få altan, vil blive påvirket af retningslinjerne.

Populært tilflugtssted under covid-19

Altanen viste især sit værd under foråret og sommerens covid-19 restriktioner. Det viser tal, som altan.dk har analyseret på.

Fra februar til marts 2020, hvor Danmark lukkede ned, steg interessen for at skabe et godt og hyggeligt udeliv på altanen med 148%, imens den fra marts til april 2020, hvor nedlukningen blev forlænget, steg yderligere med hele 656%:

Ulrik Knudsen, marketingchef hos Altan, uddyber: – Altaner er ekstremt populære i København og i de fleste andre større byer i Danmark. Nogle er imidlertid bekymrede for, at borgerne ikke vil bruge byens parker og andre udendørs tilbud, fordi de i stedet vil blive på deres altaner. Men det er, efter min mening, helt forkert at stille de to ting op overfor hinanden. 

Altanen kan aldrig erstatte en gåtur på Assistentens Kirkegård, eller et glas vin i Kongens Have. Omvendt kan byens parker heller ikke give den følelse af luft og frihed, som en altan giver i lejligheden. 

Der er en tendens til, at altanmodstandere gerne vil bestemme hvornår, hvordan og hvor meget altaner bør bruges og hvis disse krav ikke bliver opfyldt, fx på grund af ustadigt vejr, må altaner være overflødige. Men altaner bliver brugt til meget mere end solbadning og timelange middage. 

Vi hører meget ofte fra kunder, at de glæder sig over deres altan af mange andre grunde. At kunne åbne døren og stille sig ud i 5 min., dyneluftning, eller at sidde indendørs og kigge ud på altanlys, blomster, regnen, eller lignende, er eksempler på fordele ved altanen som vi ofte hører. 

Alle har ret til lys og luft

Forslaget møder stor kritik fra flere kanter – ikke mindst fra altanbranchen, som naturligvis er meget kritiske overfor forslaget. Interessegruppen for altaner under DI Dansk Byggeri har derfor taget initiativ til informationskampagnen Lys & Luft. På lysogluft.nu kan man finde en masse information om forslaget, hvordan man kan gøre sin stemme hørt samt skrive under på en underskriftindsamling, som vil blive afleveret til politikerne ved høringens afslutning.

– Hvis ikke vi som branche forsøger at informere borgerne om, hvad der er ved at ske, er risikoen, at forslaget bliver vedtaget uden nogen form for modstand. Så sent som i 2016 blev der lavet nye retningslinjer, som først og fremmest gjorde det nemt for borgerne at overskue hvad de kunne få tilladelse til og hvad de ikke kunne. Disse retningslinjer tog netop hensyn til arkitekturen og lysindfaldet hos underboen. 

Gennemsnitsaltanen blev mindre og der blev stillet større krav til materialevalget samt designet, særligt mod gaden. Fornuftige retningslinjer, efter vores mening, som desværre ikke for alvor har fået mulighed for at vise sit værd på grund af meget lange sagsbehandlingstider. 

Vi har således ikke set resultatet af disse retningslinjer og det er synd. Så lad os slippe for en masse ressourcespild og bristede altandrømme og i stedet beholde de udmærkede retningslinjer fra 2016, afslutter Ulrik Knudsen.

 

Del på sociale medier