Julen har bragt velsignet bud – og det mærker folkekirkerne i sandhed op til jul, hvor det fleste af os valfarter til landets mange kirker for at høre juleevangeliet om Jesusbarnet i krybben. Om blot et par dage kimer det til julefest i det ganske land – og for mange hører en julesamle sig til, for at det er rigtig jul.

MEN, ja der er et stort MEN i år. Grundet Corona-restriktioner må der ikke være fyldt i kirkerne, hvilket betyder at mange må undvære denne dejlige juletradition. I Kristkirken holder de faktisk hele fire gudstjenester juleaften, blot i håb om at de kunne få plads til alle, men der er allerede ‘udsolgt’ på rækkerne. Derfor har de måtte tage nye metoder i brug. Så fortvivl ej.

De har nu sikret, at du kan komme med til Gudstjeneste – i din egen stue, sammen med dem du holder af. Nemlig med deres skønne julefilm.

Du kan se den lille juleteaser her og fra den 24 december 2020 kan filmen ses på Folkekirken Vesterbro og Kristkirken på Enghave Plads facebooksider. Du vil ligeledes kunne se med på Kristkirkens hjemmeside her. Det sker allerede fra kl. 8.00.

Den er instrueret filmet og klippet af Henrik Edelbo og Morten Mortensen er lydmand. Det er Kristkirken kor, der synger, organist Kai Ole Bøggild, der spiller og sognepræst Mette Gramstrup, der læser juleevangeliet og prædiker.