En ny lokalplan, der skal muliggøre opførslen af en mindre IKEA ved Kalvebod Brygge end først planlagt, er i høring. Det oplyser Vesterbro Lokaludvalg i en pressemeddelelse

Netop nu er et nyt lokalplansforslag i høring. Lokalplansforslaget muliggør, at der i området mellem Dybbølsbro og hotellet Cabinn kan opføres et møbel-varehus på 19.500 m2, hvilket er ca. en halvering ift. den gældende lokalplan for området, som muliggør et varehus på 37.000 m2.

Sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen afholder de et online borgermøde den. 3. februar, hvor du kan hører mere om planerne. Høringsfristen er 15. februar.

Læs mere om høringen her:

Planerne for det nye IKEA-varehus
I den gældende lokalplan, der blev vedtaget i 2017, gives tilladelse til at bygge et IKEA-varehus på 37.000 m2. Det overordnede formål med lokalplantillægget, der er i høring nu, er at muliggøre en reduktion i størrelsen af det varehus, der skal bygges, at fastholde det grønne parkstrøg på taget og at nyindrette pladsen på Dybbølsbro, hvorfra der er adgang for fodgængere og cyklister til varehuset.

Samtidig tilpasses det arkitektoniske udtryk til det mindre varehus med øget transparens og et lettere udtryk.

Den mindre butiksstørrelse indgår i et nyt koncept med færre store møbler og andre pladskrævende varer, idet varehuset fokuserer på kunder, som ankommer til fods, på cykel og med kollektiv transport.

Varehuset forventes mod sydvest at indeholde bistro, café og restaurant. Restauranten har udsigt over forpladsen på Dybbølsbro og baneterrænet. Bistro og café på de nedre etager henvender sig direkte til uderum på Dybbølsbro og i stueetagen under Dybbølsbro til Carsten Niebuhrs Gade.

Du kan finde en mere uddybende beskrivelse af planerne for det nye IKEA-varehus i dokumentet nederst på siden.

Online borgermøde
I forbindelse men høringen arrangerer vi i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen et online borgermøde, hvor der orienteres om lokalplansforslaget, og der kan stilles spørgsmål til plan og proces.

Borgermødet afholdes onsdag den 3. februar kl. 19-21. Find link til at deltage i borgermødet her

Stil dit spørgsmål til borgermødet
Har du spørgsmål, du gerne vil stille på borgermødet? Så er der flere måder at gøre det på. Da mødet er et online møde, vil det under mødet kun være muligt at stille spørgsmål skriftligt. For at give så mange som muligt mulighed for at stille sit spørgsmål, giver de adgang til spørgsmål på følgende måder:

1) Under mødet vil der være mulighed for at stille dit spørgsmål skriftligt.

2) Skriv dit spørgsmål i kommentarsporet til deres facebook-opslag om mødet senest tirsdag den 2. februar. Så sørger de for at dit spørgsmål vil blive besvaret under mødet.

Du finder deres facebook-opslag her

3) Stil dit spørgsmål direkte til dit lokaludvalg.

Torsdag den 28.  januar kl. 17:00 til 18:00 sidder deres formand på klar på Teams, hvor du kan stille dit spørgsmål direkte til ham, ved at logge her:

Klik her for at deltage

De tager alle modtagne spørgsmål med til borgermødet og følger op med svar efterfølgende.

Hvis du har lyst til en mere uformel snak om området, som lokalplanstillægget vedrører, eller har andre kommentarer til, hvad dit lokaludvalg skal arbejde for på Vesterbro, vil der også være mulighed for det.

De skriver mere om hvordan og hvor, når de har fået detaljerne på plads.

Ingen miljørapport i forbindelse med den aktuelle høring
Da der er tale om en reduktion af størrelse på et allerede muliggjort varehus, er det blevet besluttet, at planforslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer i forbindelse med høringen.

Hvis du ønsker at klage over denne beslutning, har du mulighed for det indtil den 11. januar 2021. Læs mere om, hvordan du klager i klagevejledningen.

Se illustrationer med den nye IKEA her.