ROBUS, der behandler børn og unge med spiseforstyrrelser og selvskade, oplever en kraftig stigning i henvendelser og behandlingsforløb. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Corona, isolation og hjemmeskoling betyder, at flere børn og unge får det dårligere, men også at forældre bliver mere opmærksomme på deres børns adfærd.

For de fleste børn og unge handler spiseforstyrrelser og selvskade om kontrol af følelser og tanker. Og i en tid med stor usikkerhed, meget tid alene eller sammen med kun de nærmeste og uden skole, venner og fritidsaktiviteter, bliver man let ekstra udfordret.

Det kan resultere i at en spiseforstyrrelse vokser og at selvskade tager til. Altså får de unge det endnu dårligere end før corona ramte i starten af 2020.

Og det kan ses på antallet af forløb hos ROBUS, hvor der er sket en fordobling af forløbene fra 2019 til 2020. I 2019 havde ROBUS 41 opstartede forløb, mens tallet for 2020 er 82. Over 90 procent at forløbene er unge piger.

Birthe Finnemann, der er behandler og leder af ROBUS fortæller, at selvskaden og spiseforstyrrelsen har gode vilkår under corona.

”Spiseforstyrrelsen har en funktion, som gør at den kan være svær at slippe. Det gælder især, når man i forvejen er presset. Spiseforstyrrelsen fungerer som en måde at kontrollere og håndtere svære følelser og tanker. Det sammen gælder for selvskade, som for mange er psykisk smertelindring, selvom det kan virke paradoksalt. Man kan sige, at man skader for umiddelbart at hjælpe sig selv”, siger Birthe Finnemann.

Hold øje med forandringer
Men corona-isolationen har også den afledte effekt, at forældre er mere sammen med deres børn og derfor har nemmere ved at spotte, at deres børn har behov for hjælp. Og derfor oplever ROBUS at få flere henvendelser, fordi familierne har mere tid sammen og derved bliver de uhensigtsmæssige mønstre tydeligere.

”Mange tror, at hvis man har en spiseforstyrrelse, så er man undervægtig, men størstedelen er faktisk normalvægtige. Den myte afholder flere fra at søge hjælp. Unge kan tænke, at de ikke er syge nok, mens forældre kan negligere problemet, da den unge jo stadig spiser lidt mad og er ikke undervægtig”, siger Birthe Finnemann.

”Derfor er det vigtigt at holde øje med forandringerne i særdeleshed omkring spisemønstre og motionsvaner og ikke kun vægten. Vi skal også huske, at spiseforstyrrelsen helst vil være den hemmelige gæst og at den unge prøver at camouflere den. Så spørg hellere en gang for meget, hvis du er bekymret for dit barn. Også selvom det kan medføre dårlig stemning. Hvis dit barn reagerer med modstand, vrede eller benægtelse kan det være tegn på, at der er noget, du skal være opmærksom på, ” understreger Birthe Finnemann.

Det restriktive og kontrollerede mønster, som unge med spiseforstyrrelser har, er lettere at få øje på, jo mere man er sammen.

”De har måske fået regler for, hvilken mad de må spise og hvor meget motion de skal dyrke for at kompensere for den mad de lige har spist. De er måske begyndt at skubbe maden rundt på tallerkenen, spise langsommere eller hurtigere. Måske er vægten på badeværelset også begyndt at flytte sig, da de vejer sig mange gange om dagen, og de vil gerne trække sig mere fra familien,” fortæller Birthe Finnemann.

Reager på det, du ser
Jo før ROBUS, som er et forebyggende tilbud, får konkakt med de unge og deres familier, jo tidligere kan indsatsen komme i gang.

”Det er så vigtigt, at du reagerer på det, du ser. Hvilket vi også ser her under corona. Jo før en ung kommer i behandling, jo bedre. De unge vil føle det som en lettelse, når de voksne tager ansvaret for at der er brug for hjælp. Det er er svært som ung selv at kæmpe mod en spiseforstyrrelse, men når vi ved, at der er et problem, så kan vi begynde at se på, hvordan den unge får nye strategier til at håndtere svære følelser”, afslutter Birthe Finnemann.

Efter et forløb hos ROBUS bliver de fleste unge ikke henvist til andre tilbud. Det er fordi nogle er helt uden symptomer og i fin trivsel, mens andre har fået det væsentligt bedre og har også fået redskaber til at arbejdere videre selv.

Del på sociale medier