Mandag morgen tager SOS International A/S og Carelink A/S fat på at hurtigteste danskere i hele landet. De to virksomheder har fået opgaven af regionerne, som i dag underskrev kontrakterne. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Hurtigtest, lyntest, kvik og antigentest – den enkle måde at blive testet for COVID-19 på har mange navne, men fra mandag kun to leverandører.

SOS International A/S tester i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Nordjylland, mens Carelink A/S hurtigtester i Region Syddanmark.

– Det er gået stærkt, næsten som kviktesten, men vi har skrevet under, fordi vi er overbevist om, at kvaliteten er i orden og leverandørerne kan leve op til deres ansvar for datasikkerhed, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Anders Kjærulff, der lørdag eftermiddag underskrev kontrakterne på vegne af regionerne.

Se adresser og åbningstider for hurtigtest med offentlig adgang i Region Hovedstaden.