Sundhedsstyrelsen beskriver i et nyt materiale, hvordan sundhedspersonale i kommunerne kan tale med borgere, der har behov for alkoholrådgivning eller –behandling. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Mange danskere har et stort forbrug af alkohol. Det kan være problematisk, fordi det ofte udvikler sig over tid og får store konsekvenser for personen selv og dennes familie. Mange kommer sent i behandling, og der går som regel mange år med storforbrug og afhængighed, inden en borger kommer i behandling.

Det nye materiale skal være med til at sikre, at flere borgere med alkoholproblemer får alkoholrådgivning eller –behandling tidligere end de gør i dag.

”Vi ved, at en stor gruppe danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, og at de dermed drikker en del mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 og 21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd ugentligt. Mange af disse har enten behov for rådgivning i forhold til deres alkoholforbrug eller behov for decideret alkoholbehandling. I 2018 var kun ca. 17.500 danskere i alkoholbehandling, selv om det skønnes at op mod 140.000 kunne have behov for det,” fortæller Sara Lindhardt, Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Materialet er primært henvendt til sundhedspersonale i kommunerne, som møder borgeren i sammenhænge, hvor sundhed og livsstil er naturlige emner at tale om. Det kan for eksempel være frontpersonale i sundhedshuse eller sundhedsplejersker, der opdager et problematisk alkoholforbrug hos nybagte forældre. Det nye materiale beskriver dels, hvordan fagmedarbejdere kan starte dialogen om alkohol, og hvordan de kan rådgive borgere med behov for alkoholrådgivning eller –behandling, om relevante tilbud.

”Der er brug for at vi sætter tidligere ind, så borgere med behov for alkoholrådgivning eller -behandling, og deres familier ikke skal gå rundt i flere år og lide under alkoholforbruget og mistrives. Ofte vil eksempelvis flere sundhedsprofessionelle have en fornemmelse af, hvornår en person har et stort forbrug af alkohol, og i de tilfælde handler det om at turde tage snakken om alkoholforbruget og dets betydning, og samtidig tilbyde hjælp. Vi ved, at personer med alkoholafhængighed typisk har haft et alkoholproblem i 10 år, hvor de drikker op til 20 genstande gennemsnitligt om dagen ved første henvendelse til behandlingsinstitutionen. Det er hårdt både fysisk og psykisk og for familien. Vi har med andre ord brug for at hjælpe flere borgere langt tidligere, og det støtter materialet op om,” understreger Sara Lindhardt.

Læs Dialog om alkohol – rådgivnings- og implementeringsmateriale

Materialet kan hjælpe sundhedspersonalet med at vurdere, hvilke borgere, der kan have en øget risiko for at have eller udvikle problemer som et stort alkoholforbrug. Det kan for eksempel være gennem en samtale, når borgeren er i det lokale sundhedshus for relaterede problemer. Det bedste er, hvis det er muligt at sætte ind tidligt, fx med rådgivning eller behandling, fordi det kan støtte borgerens livskvalitet og forebygge at et risikabelt eller skadeligt alkoholforbrug udvikler sig til fx dyb afhængighed. Rådgivningen skal ses som en hjælp til borgeren og dennes familie og andre pårørende.

Del på sociale medier