Kalder alle ostefans derude! Hvis du ikke ved, hvad du skal lørdag den 26. oktober, kan vi anbefale at tjekke ostefestivalen Cheese Copenhagen ud. Her inviterer Ost & ko nemlig til ostefest. 

Mejeriforeningen og Ost & ko endnu engang til vallebal i København med den 4. udgave af ostefestivalen Cheese Copenhagen. For en dag bliver Kødbyen til Ostebyen, når nørder og novicer går osteamok i CPH Food Space og på en stribe af bydelens barer og restauranter.

Det koster 100 kr. at tage del i det fælles ostechok ved indtag af flere end 100 af de allerbedste oste i Danmark. Kongerigets vildeste ostegalla returnerer med sin 4. udgave til CPH Food Space, når festivalen Cheese Copenhagen lørdag 26. oktober 2019 åbner portene til ostehimlen for 1.000 valleglade madører. Ligesom tidligere år byder festivalen på et hav af kræsent
udvalgte smagsprøver fra alle hjørner af den danske osteproduktion, men på flere måder har arrangørerne Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko opgraderet formatet.

Foto: Ost & ko/Liv Kastrup

Gå på typejagt ved temabordene.
Ostene vil i år blive organiseret på borde efter type og ikke som tidligere efter mejeri. Ostene kan købes med hjem direkte fra mejeriernes stande i afdelingen Ostebutikken, men på selve
festivalområdet er smagebordene opdelt efter typer som gul ost, blåskimmel, hvidskimmel, råmælksost, friskost og gedeost med flere – og så vil der være særlige temaafdelinger med
præsentation af de danske BGB-oste, oste fra iværksættere, vinderne af Gourmetprisen 2019 og en afdeling med franske og irske oste. I dagens løb kan gæsterne møde
ostemagerne til små 15-minutters-præsentationer af oste og mejeri på programsatte tidspunkter.

Kødbyen bliver til Ostebyen.
Den liflige duft af tusinde oste vil ligge som en gul hullet dyne over det meste af indre Vesterbro, når en stribe af Kødbyens barer og restauranter omfavner dagens ostetema med
alverdens fantasifulde osteserveringer. I CPH Food Space popper Østerbro-bageriet Hahnemanns Køkken op og servicerer gennem hele dagen ekstra ostesultne gæster med
enkel og vellavet ostemad og -drikke til friske festivalpriser; I Børnenes Madhus kan man deltage i en osteworkshop med den verdensberømte engelske ostehandler Neal’s Yard;

Kødbyens Fiskebar serverer havfriske “osters”, Kødbyens Is rører en osteis; og H15 serverer grønne retter med ost. Følg osteprogrammets udvikling på ostogko.dk.

Ostesymposium i Madhuset.
Samtidig med Cheese Copenhagen afholdes endagssymposiet Ostekultur for ostebranche, journalister og formidlere og gastronomiske fagfolk og meningsdannere. Symposiets temaer
er velsmag og bæredygtighed, og det afholdes i Københavns Madhus bare 250 m fra festivalen. Formålet er at diskutere den komplekse sameksistens mellem fokus på bæredygtig
produktion og oste af tårnhøj gastronomisk kvalitet – så der i mange år endnu kan være grund til at invitere københavnerne til skamløs fejring af ostens glæder.

Læs hele pressemeddelsen her og få flere oplysninger, fakta m.m. Køb din billet her, og deltag i det fælles ostechok ved fyldigt indtag af flere end 100 af de allerbedste oste i Danmark.