Kulturanstalten er vilde med at give børn nye oplevelser, og har derfor etableret et keramikkursus der starter op efter nytår. Her kan de unge lære de keramiske grundteknikker i det store keramikværksted på 4. sal.

Leret er et fantastisk materiale som alle kan have glæde af at arbejde med og som er godt til at udvikle børns finmotorik og hånd-øje koordination. Det er sjovt at arbejde med det våde plastiske ler, fordi arbejdsprocessen er så direkte, og man hurtigt kan omsætte sin ide til form. Også dekorering, glasering og brændinger er spændende og magiske processer.

Kurset favner bredt og du kan lave alt fra skåle til skulpturer med fokus på selve objektets form eller detaljen i dekorationen. I forløbet går du på opdagelse i materialet. Det er sjovt at arbejde med det våde plastiske ler fordi, arbejdsprocessen er så direkte. Også dekorering, glasering og brændinger er spændende og magiske processer. Det er muligt at deltage i en udstilling i voksenbiblioteket med dit færdige projekt.

Hvem kan være med?
Man kan skal være fyldt 10 år for at deltage, man behøver ikke have prøvet at arbejde med keramik før men man må gerne. Underviseren tilretter kursusundervisningen til den enkelte deltager.
Forløbet er enten 5 eller 10 uger. Læs mere her: www.kulturv.kk.dk/keramikkurser