Har du en tid til vaccination med Pfizer-vaccine, så skal du stadig møde op til vaccination. Det er kun AstraZeneca-vaccinen, der midlertidigt er sat på pause, mens sundhedsmyndighederne undersøger en mistanke om alvorlige bivirkninger. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Det var personale fra målgruppe 4, der var booket til vaccination. I alt er 1.700 personaler fra kommuner og region blevet aflyst til dagens vaccinationsprogram, og al booking til AstraZeneca er sat på pause.

Der er i Region Hovedstaden booket 3.200 tider til revaccination eller 2. stik med Pfizer i dag, og de borgere skal vaccineres helt efter planen.

Er man i tvivl om, man skulle vaccineres med Pfizer eller AstraZeneca, så kan man tjekke det på vacciner.dk – eller møde op på vaccinationscenteret og få det afklaret. Man kan desværre ikke ringe og få den afklaring.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Har du bestilt tid til vaccination med AstraZeneca?

  • Din tid bliver aflyst. Du vil senere få invitation til ny vaccination
  • Er du allerede vaccineret med Astra Zenica inden for de sidste 14 dage?
  • Oplever du længerevarende symptomer, dvs mere end 3 dage, bør du kontakte din læge.
  • Oplever du nye symptomer, efter de første dages milde symptomer, bør du kontakte din læge.