Både i Hovedstadsområdet, flere steder på Sjælland og en række storbykommuner på Fyn og i Jylland har sundhedsmyndighederne identificeret en bekymrende smitteudvikling eller risiko for yderligere eskalering. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, har i lyset af de seneste dages udvikling i smittesituationen anbefalet, at der sættes hurtigt og effektivt ind med smitteforbyggende tiltag for at nedbringe smitten.

Regeringen har besluttet følge anbefalingerne. Derfor indføres fra 9. december 2020 en række tiltag for at bevare epidemikontrollen og forsøge at undgå en yderligere nedlukning omkring jul og nytår.

Det gælder bl.a.:

Forlængelse af de allerede gældende nationale tiltag til og med den 28. februar 2021, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt og forsamlingsforbuddet.

Udbredelse af en række af de særlige tiltag gældende for 18 kommuner i Hovedstadsområdet til i alt i 38 kommuner i Danmark.

Indføring af en ’storby- og Sjællandspakke’, der gælder for følgende dele af Danmark: Hele Region Hovedstaden (Bornholm undtaget), Greve, Solrød, Faxe, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse og Vordingborg Kommune samt Århus og Odense.
Tiltagene omfatter blandt andet, at elever i de større klasser og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning, serveringssteder mv. skal holde lukket for indtagelse på stedet, ligesom indendørssteder, hvor der udøves bl.a. kultur- og idrætsaktiviteter, skal holde lukket. På alle arbejdspladser opfordres kraftigt til, at medarbejderne arbejder hjemmefra.

Samtidig øges testkapaciteten og hjælpepakkerne forlænges.

Læs pjece med overblik ift. de “Nye og forlængede COVID-19-tiltag” (pdf)
Faktaark: “Stigende smitte med COVID-19” (pdf)

Læs Sundhedsstyrelsens Gode råd til julen
Læs Statens Serum Instituts seneste risikovurdering

Del på sociale medier