Efteråret er i fuld flor og snart er dets gyldne farver forbi for i år og vinteren tager over. Bladene falder og farverne rammer. Dit Vesterbro tog kameraet over skulderen og fik skudt lidt billeder af årstiden på Den bemandede legeplads i Skydebanehaven.

Denne sene lørdag eftermiddag, var der stadig masser af legende børn sammen med deres forældre, som kunne nyde lyden af latter og synet af de røde kinder. Ja, der er altid masser af gode stunder, uanset årstiden.