Vil du være med til at få gadens folk sikkert igennem natten til efteråret og vinter? Så er det måske dig der ledes efter til et par tidsbegrænsede stillinger i Mændenes Hjems nødherberg fra september måned til og med marts 2022.

De leder efter en fast nattevagt til syv dages nattevagter hver anden uge, samt 3-5 nattevagter, der kan tage et par nattevagter hver eller hveranden uge. Jobbet kunne fx være oplagt til dig, der er studerende, har deltidsarbejde et andet sted eller vil supplere din øvrige indtægt. Arbejdstiden er kl. 23-07.

I Nødherberget er du vågen nattevagt for 6-8 sovende brugere. Den fineste opgave de har, er at skabe et tilbud, hvor de trygt kan lægge sig at sove. Hvile og søvn er den vigtigste kerneopgave. De serverer også lidt mad, kaffe og the, før de lægger sig at sove, og morgenmad, før de går ud igen om morgenen.

Nætterne er meget forskellige. Der er meget lange perioder, hvor der er stille, og alle gæster sover, andre perioder med enkelte vågne gæster og god tid til hyggesnakke og relationsdannelse. Men der kan også være hektiske og kaotiske perioder, da det er en meget udsat målgruppe af hjemløse stofbrugere, så du må gerne enten have en relevant faglig baggrund eller anden personlig ballast i form af erfaring.

Skriv en mail til projektleder Alice på ams@maendeneshjem.dk, hvis det kunne være noget for dig! De ansætter løbende, så send gerne din motiverede ansøgning allerede i dag – eller hurtigst muligt! Du kan også ringe til Alice på 2269 2984, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Foto ABW