Netværksmøder som redskab i familiebehandling skaber et nuanceret billede af personer, reaktioner og handlemønstre. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Møderne hjælper borgere og deres tætteste netværk til at forstå hinanden. Frederikke Thorning har brugt møderne som en måde at skabe stærkere bånd til sit netværk og sikre sig konkret hjælp. Mette Gregersen har været med på møderne og fortæller, hvilken rolle familiebehandlere som hun har på netværksmøderne på Arild.
Frederikke Thorning på 42 har boet i Børne- og Familiehuset Arild i 8 måneder. Hun har to børn. En stor dreng, der bor hos sin far, og en lille, der bor hos Frederikke og som var nyfødt, da de flyttede ind på Arild. Hun har tidligere bl.a. haft et stort forbrug af hash og hendes familie er i den forbindelse blevet bekymrede for hendes barn. I løbet af hendes ophold på Arild er der blevet afholdt to netværksmøder. Hun fortæller ivrigt om sine oplevelser med især det ene møde, hvor hun fik vendt flere stærke og følsomme emner.
”Mødet var meget følelsesladet, fordi man kommer ned i dybden med forskellige emner omkring ens liv. Jeg synes, det er stort. Jeg synes, det er meget vigtigt, især når man er indskrevet på en familieinstitution som Arild, fordi man kan få klarlagt nogle ting omkring ens fortid, nutid især og ens fremtid. Og sådan at netværket faktisk bliver bevidst om det, fordi én ting er at snakke med dem over telefonen, eller til en kaffedate, en anden ting er, at det bliver sat op på den måde, som det jo gør på et netværksmøde, fordi så er det som om, det sætter sig mere fast i ens hukommelse. Som om det bliver vigtigere”, forklarer Frederikke.
Mødeleder, bindende aftaler og masser af kærlige ord
Netværksmøderne er afholdt af en mødeleder, der står for grundig mødeforberedelse med hovedpersonen, en tydelig invitation med formål og dagsorden samt styring på selve mødet. Det skaber et trygt møderum, en omsorgsfuld tone og sikrer, at alle stemmer får plads. På den måde bliver det også nemmere for alle parter at indgå forskellige aftaler med den person, der er i fokus. Fx handler en af Frederikkes aftaler om, at én fra hendes netværk skal sørge for, at hun løbende tjekker sin e-Boks og får håndteret vigtige breve og informationer – til tider med ubehageligt indhold. At kunne indgå aftaler som den, kræver en udbredt tillid blandt parterne.
Mødet er ofte også et forum, hvor netværket kan få sagt de ting, de normalt ville have svært ved at få sagt. Det kan fx være bekymringer de ligger inde med, en konflikt de gerne vil have løst eller alle de kærlige ord, som de måske ikke kan få sagt i hverdagen. Om den situation fortæller Frederikke:
”Det er følelsesmæssigt hårdt, fordi det er mig, der er i centrum, og det er meget personligt – og det handler både om de praktiske og de følelsesmæssige ting. Men det er også bekræftende, fordi én ting er, at man godt ved, at ens familie elsker en, men at de sidder og siger det direkte på den måde og så ud til sådan et møde, så bliver man helt rørt. ”
Frederikke fortæller, at netværksmøderne og de aftaler, der blev lavet på møderne, har været med til at gøre hende mere tryg og give hende og drengene en ro. “Jeg føler, at der er et sikkerhedsnetværk omkring mig på forskellige måder. Jeg tænker, at mit netværk nok havde været der for mig uanset hvad, men netop fordi der har været nogle helt konkrete aftaler, så har de følt sig forpligtet ud over det normale, ligesom jeg også har følt, at jeg skal lige huske at stramme an, fx hvad angår e-Boks”.
Familiebehandleren skaber balance og skubber kærligt men bestemt
Mette Gregersen har været familiebehandler på Arild i ca. 18 år. Hun var med på Frederikkes møder og hun beskriver sin egen rolle på netværksmøderne som den, der støtter og regulerer hovedpersonen og sikrer, at der bliver talt om både den positive udvikling og de svære emner. Nogle gange kan netværkets store bekymringer slå hovedpersonen – typisk en mor – tilbage og så kan Mette hjælpe hende med at overbevise netværket om den nye udvikling og hvor hun har rykket sig.
”Vi fylder jo meget lidt på mødet, og jeg synes ikke, vi skal fylde ret meget. Men vi skal regulere. Sådan hele tiden regulere dem på plads og huske dem på, og hjælpe dem tilbage til, hvor de faktisk er pt. Og det er en svær balance, fordi man skal heller ikke manipulere. Og grænsen mellem at regulere og manipulere, den er faktisk lidt svær i sådan en sammenhæng. Jeg kunne mærke, at Frederikke var vokset rigtig meget i det med at tage ansvar for sit eget liv. Også for det der havde spændt ben og været svært og der, hvor hun havde en tendens til at give skylden til andre. Den rolle, jeg synes, jeg har, det er at skubbe hende lidt på en kærlig måde. At huske hende på der, hvor hun har udviklet sig,” forklarer Mette Gregersen.
Samtidig med at netværksmøderne er brugbare for familier som Frederikkes, så er de også et vigtigt værktøj for medarbejderne, der kan bruge netværksmøderne i det videre arbejde med beboeren.
Mette Gregersen uddyber det ved at sige: ”Der er ting herude på Arild, der er et vilkår for beboerne, og det må netværksmøder egentlig også godt være. Så hvis der er modstand hos en beboer, siger jeg, at vi har erfaring med, at vi dels kan bruge møderne til at se, hvad er det, vi skal drøfte og arbejde med bagefter, hvad kan de bruge, hvem til og hvorfor. Men også, at de har den familie, de har. Og hvis fx deres mor fylder rigtig meget, så kan vi bruge mødet til at lave nogle klare aftaler om, hvad de skal bruge hinanden til, hvor meget moren skal komme og hvad de kan forvente af hinanden. Altså afstemme en relation. Det er min pligt som familiebehandler at sikre, at de svære emner kommer på dagsordenen.”
”Tag det som en gave”
Frederikke ser gerne, at alle familiebehandlere og de familier, der er tilknyttet Arild, bruger netværksmøderne som et vigtigt værktøj til udvikling af familierne. Selvom det i starten virker som en stor mundfuld og ikke alle kan se, hvad de skal bruge det til, kan hun stå inde for, at det giver værdi i sidste ende.
”Netværksmøder er jo en del af pakken på Arild og jeg synes virkelig, at alle familier burde ha’ i hvert fald ét netværksmøde, hvis de virkelig skal presses til det, for jeg kan forestille mig, at nogen ikke vil eller ikke tør, men jeg synes egentlig, at det skal man gøre, hvis man kan finde mod til det. Det kræver da også noget mod at sige ‘Hey, her er jeg, se mig og hør mig’. Men det vil jeg da opfordre alle til at gøre og så må de jo gøre det på deres måde. Fordi det giver SÅ meget!” forklarer hun.
Der er stor forståelse for, at det ikke altid er lige nemt at tage imod netværksmøderne, fordi det kan være svært at lukke sit netværk så tæt ind på kroppen, men her holder Frederikke fast: ”Hold netværksmøde for børnenes skyld, for din egen og for netværkets. Tag det som en gave! ”
