TYRA laver to forskellige byvandringer til juli og august, hvor I skal høre om Istedgades fabelagtige historie med de offentlige fruentimmere, missionærstillingen, artisterne fra alverdens lande, slagterne, banditterne, stegekælderen med den berømte specialitet, som ingen nok ville spise i dag. 

Om det tøffende lokomotiv ved navn Odinekspressen, om den stinkende Rosenå, de skydegale skydebrødre, der opførte en fupmiddelalder Robin Hood mur og skød papegøjen. Om lopper og pest, og om Saxogadebanditternes nytårsaften i 1900, som i stank aldrig siden er blevet overgået. Og selvfølgelig om Folkestrejken i 1944, hvorfra udtrykket Istedgade overgi´r sig aldrig stammer.

Istedgade overgi´r sig aldrig: Yverfrikadeller og offentlige fruentimmere.

Læs mere på begivenheden her og se hvordan I kan købe jeres billetter. 

Foto Jesper Thode Larsen