Mandag d. 8. marts starter udførelsen af anlægsprojektet, Frederiksberg Allé Øst, cykelsti og klimasikring. Projektområdet strækker sig fra Vesterbrogade til Sankt Thomas Plads.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Projektet har tre hovedformål:

  • At etablere cykelstier på strækningen
  • At opfange og forsinke regnvandet på strækningen og derved aflaste kloakken under Værnedamsvej under kraftige regnskyl
  • At etablere allé-beplantning på strækningen.

Den forventede anlægsperiode er 8. marts til 25. juni.

Det vil i projektets første 9-10 uger blive nødvendigt at ensrette biltrafikken på stækningen. Trafikken vil blive ensrettet i retningen mod Sankt Thomas Plads.

Det betyder, at bus 7A i indadgående retning vil blive omlagt til Vesterbrogade i samme periode.

Læs pressemeddelelsen her. 

Del på sociale medier