Kom og vær med – og lær hvordan du skaber bedre betingelser for insekter i gården eller på altanen. Det skriver Vesterbro Lokaludvalg på deres hjemmeside.

Vild natur giver de bedste betingelser for insekter, men ved at bygge insekthoteller, kan du hjælpe bier, mariehøner, regnorme og andre insekter med at finde føde- og levesteder i gården eller på altanen.

På workshoppen viser de, hvordan du kan bygge mindre hoteller målrettet bestemte insekter, og I taler om placering af hotellerne. Kom og vær med!

Tid og sted
Mandag den 5. juli mellem kl. 16-18 i Træstubben i Saxoparken.
Underviser: Mathias Rudolph fra TinkerTank.
Workshoppen er både for børn og voksne.

Læs mere her.

Foto ABW